Dunkelblå står for de magiske øjeblikke i overgangene mellem lys og mørke:
–
I skumringen hvor hverdagen får lange skygger, der flyder ud og
giver plads til en eventyrlig verden. En verden hvor dyr taler, mennesker
forvandles og guder og trolde vandrer frit omkring.
–
I dæmringen hvor myternes og eventyrenes væsner stadig kan ses for
det indre øje og historierne om dem klinger klart i vores ører.
Jeg startede Dunkelblå i 2012 efter i en årrække at have produceret og spillet forestillinger i Det Fortællende Teater. Jeg havde et ønske om en platform til at udtrykke mine idéer og var parat til at tage springet som selvstændig producent. Med mig tog jeg solo-forestillingerne ”Hvem der først bli’r Vred”, ”Musikanterne” og ”Bittebæk”. Siden har jeg produceret følgende forestillinger helt i Dunkelblå’s regi: ”Coyote”, ”J!MMiE” og senest ”Din, min og Noa’s Ark”.
Samtidig med etableringen af Dunkelblå tog jeg for alvor fat på at undervise og lave workshops Først i et projekt for tidligt demente, så for gymnasie-elever og senere både for voksne fortællere og for skolebørn. Jeg tilbyder nu workshop-koncepter til alle mine forestillinger for de relevante målgrupper samt for voksne.
Dunkelblå har nu sin base i Økosamfundet Hallingelille midt på Sjælland. Værdierne om bæredygtighed – både i forhold til økologi/klima, socialt og økonomisk søger jeg at implementere i mit virke.
Dunkelblå turnérer over hele danmark og af og til også i udlandet.
Premiere 2021 – Turnérer stadig
Egen produktion. Støttet af Kunstrådet (refusionsordningen)
En forestilling for børn i alderen 5 – 10 år Der handler om at redde verden – i en lille skala.
Til forestillingen har jeg udviklet et workshop-koncept, hvor deltagerne laver derees egen Noa’s Ark-historie og bagefter laver skyggebillede-tableau’er fra historien.
Premiere 2014 – Turnerede frem til 2017
Egen produktion. Støttet af Kunstrådet (refusionsordningen)
En forestilling for unge fra 11 år samt for voksne, der handlede om køn, identitet og om at have noget at fortælle
Til forestillingen lavede jeg et workshop-koncept om at fortælle om egne oplevelser og i fælleskab med andre sætte det sammen til korte fortælle-spil.
Premiere 2012 – Turnérede frem til 2020
Egen produktion
Støttet af Kunstrådet (refusionsordningen)
En forestilling for 4 – 8 årige, der handlede om at barnets kreativitet også er nyttigt i “de voksnes” affærer.
Jeg lavede en billedbog over historien, som blev brugt som en del af et projekt hvor deltagernes egne fortællinger blev omsat til unikke billedbøger.
Premiere 2009 – Turnérede frem til 2016
Produceret af Det Fortællende Teater
En forestilling for 5 -10 år. Forestillingen handlede om at selv den mindste kan godt blive til noget stort.
Premiere 2007 – Turnérer stadig
Produceret af Det Fortællende Teater
Støttet af Kunstrådet (refusionsordningen)
En forestilling for alle fra 6 år. Forestillingen handler om et fællesskab af udstødte, der sammen søger efter et nyt og meningsfuldt liv
Til denne forestilling har jeg lavet et workshop-koncept, hvor deltagerne fortæller videre på historien om Musikanterne og hvor vi arbejder med at lave et dyrelyde-orkester.
Premiere 2002 – Turnérede frem til 2018
Produceret af Det Fortællende Teater
Støttet af Kunstrådet (refusionsordningen)
En forestilling for alle fra 8 år. Forestillingen handlede om at skulle klare sig over for en ondskabsfuld arbejdsgiver, der har én i sin magt.